46
nok kunde mærke at min Umage var spilt. Jmid¬
lertid fandt jeg det saa besynderligt, at en Mand
af hans Stand indlod sig i saa vidtløftig en
Samtale med saa ringe en Person, at jeg mod
min Villie maatte elske ham mere end mange af
mine formuende Landsmænd, der have begegnet
mig som en Betler, og uden at erkyndige sig vi¬
dere om min Person, sagt mig i mine Øine at
de ikke ventede at finde en dansk Student, som
var skikket til at være Hofmester.
Dersom disse Folk holde det ufornødent
at bruge Fremmede til Stats- og til Krigs-Em¬
beder, hvorfor forskrive de dem da selv til Hof¬
mestere? Dersom de troe at man i Skolerne for¬
drive Tiden med saadanne Ting, som de selv siden
holde unyttige, hvorfor vise de da ikke deres
Kierlighed mod Fædrenelandet, i at understytte
saadanne Indretninger, ved hvilke Sproget og
Videnskaberne kunde bringes til den samme Høide
hos os som hos andre Folk? Hvorfor bestemme de
ikke Smagen saaledes, at de Studerende ikke
hvert Øieblik skulde være tvivlraadige og frygte
at blive foragtede i Selskaber for det, som roses i
den lærde Verden?
Hvortil nytter nu, at jeg i 9 Aar har lært
Latin, at jeg to gange er bleven examineret i alle
lærde Sprog og Videnskaber, og begge gange har
fortient en berømmelig Caracter, at jeg sex gange
