48
Naar en Fremmed, sagde han, som nylig har sadt
sig need, kan selge det for saa ringe en Priis, maae jo
J andre, som ere velhavende Folk, kunne giøre det
samme. Tobak er en Vare, som fortæres i stor
Mængde af Bønderne og Almuen. De bør have got
Kiøb, og jo lettere, Prisen er, desmindre er det at be¬
frygte, at fremmed Tobak skal indføres, desme¬
re kunne vi vente at afsætte til andre. Dette,
sagde han videre, er saa vigtig en Fordeel for Lan¬
det, at jeg ikke kan føie eder i eders Begiering.
Er den Bye ikke at beklage, som har saa¬
dan en Øvrighed? Hvad gaaer ham Bønderne
an, enten de betale meget eller lidt for deres To¬
bak? Han er jo ikke Borgemester for dem, end¬
skiønt han vel fortiente at være det. Men det¬
te er endnu ikke nok. Fremmede skulle og have
got Kiøb. Kunde en Forræder tænke anderle¬
des? At tage Brødet af Munden paa de gamle
Borgere, som i saa mange Aar have svaret By¬
ens Skatter, og give det til en forløben Tobaks¬
spinder, for at skaffe fremmede Nationer deres
Tobak for got Kiøb, en Mand der kan tænke saa¬
ledes, burde han være Borgemester? Dersom
han selv var en Fremmed, vilde jeg ikke undre
mig derover, men han er en Dansk, og fød af
ærlige danske Forældre. Hans Fader var selv
Tobakspinder her i Byen, hvilken Utaknemme¬
lighed? Det er en god Snak, at vi kunne slaae
