52
ber, hvilke de selv ikke forstaae, var det nok at
bevise, at de fleste, som tale saaledes om de
smukke Videnskaber, ere Folk, mod hvilke det
samme med meget mere Grund kan indvendes.
Naar vi afdrage den Tid, som de Lærde
anvende paa døde Sprog, der ikke meere bruges
til nogen borgerlig Forretning, paa kritiske Un¬
dersøgninger af gamle Ord, Navne, Aarstal,
Overskrifter og andre ubetydelige Omstændighe¬
der i Historien, paa Ordkrige og unyttige Træt¬
ter om Ting, som enten overstige der Menneske¬
lige Begreb eller og ere til ingen Nytte, paa Ud¬
regninger, som ikke have anden Brug end at de
vise en Færdighed i at tælle og maale, hvor me¬
get bliver der da tilovers til saadanne Sandhe¬
ders Opdagelse, som virkelig tiene til at forbedre
Forstanden og Sæderne, og forøge Livets Be¬
qvemmeligheder; Skulde den Tid, som man und¬
drog fra saadanne Arbeider, være spildt, om den
end ikke blev anvendt til andet end til at opnaae
en Færdighed til at forklare sig tydelig og net i
det Sprog, som tales af de Folk, blant hvilke
man lever?
De smukke Videnskaber, sige nogle, ha¬
ve givet Religionens Fiender farlige Vaaben i
Hænderne; Mange Læsere ere blevne saa kræsne,
at de vigtigste Sandheder foragtes, dersom de
ikke indklædes i en smuk Stiil: Artige Jndfald
