59
thek (*) siger i Fortalen, at det Danske Sprog
er i vores og vore Fædres Alder (altsaa for mange
Aar siden) bragt til den Høide af Zirlighed,
Pragt og Anseelse, at det kan trette med de meest
slebne Nationers Sprog om Fortrinet i Overflø¬
dighed og i Nethed, i Ordenes Valg og i Stilens
Høide. Jeg kunde anføre dem mange flere lige¬
saa prægtige Vidnesbyrd af lærde Patrioter, som
ere skrevne paa Latin og kunne læses over hele Eu¬
ropa endog paa de Steder, hvor man aldrig seer
en Dansk Bog, og mene de vel, at Fremmede
skulle giøre dem den Umage at lære Sproget alene
for at undersøge, om det var sandt?
De maae altsaa ikke frygte, at Nationens
Ære skal lide noget ved Mangel af Skrifter.
Nei, saa længe vi ikke have uden gamle Danske
Bøger at fremvise, som ere blevne rare hos os
selv, kunne vi være sikkre paa at beholde den Roes
iblant Fremmede, som vi have givet os. Vi
kunne sikkert sige ved alle udenlandske Akademier,
at Hans Michelsen, Hegelund og Arboe ere de
største Digtere. Men bring det dertil, at vore
Landsmænd skrive meget. Deres Bøger komme
ud iblant Fremmede, de blive læste, det beste Verk
skal neppe svare til det Begreb, som andre Folk
gjøre dem om Sprogets Fuldkommenhed efter vo¬
re Lærdes Vidnesbyrd. De skulle troe at Vi¬
(*) Bibl. Septentr. p. 31.
