60
denskaberne tage af hos os. De nye Skrifter,
skulle forspilde os al den Ære, som Nationen
har indlagt ved Skrifter, som ere over hundrede
Aar gamle.
Nok en Uleilighed, dersom vi foretage os
at efterfølge andre Nationer i at pynte paa Spro¬
get og skierpe Critiken, kan det ikke feile, at jo
nogle af vore Landsmænd tage dem den Frihed,
at dadle vore gamle Skribenter lige saa meget,
som Pope og Boileau have lastet nogle af deres
Landsmænd. Hvad følger deraf, vi spilde selv
vor Credit, vi forraade Nationens Ære, vi
fortiene Navn af slette Patrioter, af Folk, som
ere utaknemlige mod Forfædrene, vi opofre det be¬
rømmelige Navn, som de Gamle have forhver¬
vet os, for at indlegge en nye Ære, som endnu
er meget uvis; thi sæt, at vi engang faae Skrif¬
ter, som kunne lignes med de beste Engelske og
Franske Verker, er det derfor sagt, at vore
lærde Landsmænd, som skrive for det hele men¬
neskelige Kiøn, vilde lade disse nye Jndbyggere
nyde samme Ret, som de gamle Forfattere, der
i saa mange Aar have havt Borgerret i vores Lær¬
de Republik.
Overalt M. Herre, hvortil nytter det vel
at pynte saa meget paa Sproget? Dersom De i
Steden for at tale idelig om Horatz og om Vol¬
taire, vilde raadføre sig med Kiøbmanden i de¬
