64
Det hos andre Nationer antendte Lys har for¬
drevet meget af det Mørke, som skiulte Smagen
for os, og som tilforn herskede over hele Euro¬
pa. Men med alt dette er der endnu Vanskelig¬
heder nok tilbage, den største af dem alle er den,
at vi ikke ville troe, at der fattes os meget endnu
og at vi hade dem, som sige det. Dertil kommer
en besynderlig Art af Stolthed, som jeg troer,
er de fleste Nationer ubekiendt, en Stolthed,
som ikke allene nedtrykker dem, der dyrke Viden¬
skaberne, men og forringer Videnskaberne selv.
De Arbeider, som gjorde en Buckingham, Schaf¬
tesbury og Bolingbroke mere Ære end deres
Fødsel og Rang, ere i vore Landjunkeres og smaa
Rangspersoners Øine en Mand af Stand uan¬
stændige, og naar disse hovmode dem af en Titel,
som i deres egne Tanker berettiger dem til at væ¬
re unyttige, kalde de det Hovmod, om andre
føle at de have en fornuftig Siel, og at de ere
nyttige Borgere. Den Konst at krybe læres
med saa stor Flid i vore Skoler og i vore Sel¬
skaber, at det ikke er Under, om den viser sig
kiendelig i de Studerendes Tænkemaade og Smag.
En Person, som hos os lod sig anmelde under
det foragtelige Navn af Poet eller Skribent, kun¬
de han vel vente at blive modtagen i vore smukke
Selskaber med den Høflighed, som den rangsy¬
ge Borger i Comoedien viser mod Skræderen og
