69
i Selskabet, at dersom De ville at disse fornem¬
me og skikkelige Folk skulde læse Deres Blade
uden Forargelse, maae De ikke lade Bonden ta¬
le et Ord mere, førend De have forklaret Dem
nøiere, og givet den gode Mand saadan en Plads
i Selskabet, som ikke støder alt for meget den
almindelige Tænkemaade, og som ikke giør De¬
res Herremand og Dem selv Skam.
Jeg læste dette Brev strax i Selskabet, og Her¬
remanden svarede ikke andet derpaa, end at
Bonden sad virkelig ved Bordet. Han troede
ikke alene, at han var saa fornuftig og nyttig en
Mand den Agtsomhed skyldig, men han havde
og desuden en anden Aarsag til at besøge ham
undertiden. En nær Forvante af Adelsman¬
den, hvis hele Opførsel var ham utaalelig, nød¬
te sig ofte paa ham, og bragte altid en stor og
heslig Hund med, som han bandede og pryglede
hvert Øieblik. Dette Beest sad ved Siden af
ham ved Bordet, og hans Herre fandt en besyn¬
derlig Fornøielse deri, at Hunden snappede Ma¬
den af hans Talerken. For at undgaae dette
Selskab, sagde Herremanden, forstikker jeg mig
undertiden hos Bonden, og jeg finder ham dob¬
belt værdig til min Omgang, naar jeg sammenlig¬
ner hans Opførsel med min uartige Fætters.
