77
Forstanden, forbedre Hiertet, formilde Sæder¬
ne og giøre den Menneskelige Natur ret beqvem
til at udøve store Dyder. Man tvivlede alene,
om Religionen og virkelig i vore Tider gjorde den
Nytte, som den kunde giøre, om den store Hob
ikke regieredes af andre Grunde, og om den mil¬
deste af alle Lærdommen ikke saa ofte var ble¬
ven misbrugt til Tyrannie og Undertrykkelse, at
man ikke kunde tilskrive den alene Fuldkommen¬
heden af vore verdslige Indretninger. Adels¬
manden meente derfor, at det var en finere Følel¬
se af Ære, og Kiøbmanden, at det var en større
Jndsigt i Handelens Fordele, som gav den Eu¬
ropæiske Regierings-Maade saa kiendelige For¬
trin frem for den, som er indført i de andre
Dele af den beboede Verden.
Jeg kan ikke beskrive den Fornøielse, som
jeg følede ved at høre tre saa værdige Personer,
undersøge Virkningerne af de Grund=Regler,
ved hvilke deres Stænder giøre Fædrenelandet saa
vigtige Tienester. J tilstaae mig, sagde Præ¬
sten, at de rette store borgerlige Dyder ikke kunde
udøves uden Selvfornægtelse, og, dersom vi ikke,
som Stoikerne, ville grunde denne paa en stræng
Nødvendighed, eller paa en Forelskelse i Dyden,
til hvilken faa Siele ere beqvemme, maae vi være
forsikkrede om et Vederlag for det, som vi opofre for
vore Pligter. Dette Vederlag kan hverken Æren
