78
eller nogen timelig Fordeel give os, og vi kunne
ikke vente det med Vished uden af et Væsen, som
kiender vore Hensigter og som uddeler Straf¬
fer og Belønninger i et tilkommende Liv. Der¬
som dette Væsen ikke er retfærdigt, er baade
vores Haab og vores Frygt usikker; og dersom
det er det, maatte vi efter saa mange Forseelser,
som de Fuldkomneste iblant os begaae, fortvivle,
dersom den samme Religion, som forkynder os
en ævig Straf og Belønning, ikke tillige forsik¬
krede os om en Forsoning. Disse Hoved=Lær¬
domme af vores Religion kunne alene giøre ret¬
skafne Mennesker, de kunne endog giøre Helte.
Vi have i det høieste Væsen, som Skaber og
Opholder, et fuldkomment Mynster af en Re¬
giering, som ikke er grundet paa Egennytte og
paa en blind Lydighed, men paa de viseste Love,
som alle sigte til det heles Beste og til Kreaturer¬
nes almindelige Lyksalighed; Vi have i det sam¬
me Væsen, betragtet som en Forsoner, et Ex¬
empel af en Opofrelse for det Almindelige, som
er saa stort, at det endelig maae bevæge dem,
som ville nyde Deel i denne ævige Velgierning,
til at opofre nogle ringe og forfængelige Fordeele,
for at blive værdige Borgere af hans ævige og
uforgiengelige Rige.
Men, sagde han videre, uden at tale om
den Nytte som Religionen kunde giøre, naar den
