81
tet, saa har dog den Frihed, som Religionen
giver Lærerne til at foreholde de Mægtige den
store Pligt at elske andre som sig selv, renset
saa meget vore Begreb om Æren, at en Chri¬
stelig Øvrighed undseer sig ikke alene ved at be¬
gaae de Voldsomheder, som øves uden for
Christenheden, men og ved at modtage af sine
Lige de Slaviske Tilbedelser, som i de østlige Lan¬
de gaae saa vidt, at en Regent synes ikke alene
at være ophøiet over en Borgers Stand, men
og ganske at have aflagt den menneskelige Natur.
Jeg tilstaaer, svarede Adelsmanden, at
Religionen alene kan giøre os til retskafne Folk og
til sande Helte, jeg tilstaaer og, at hvor meget
de Christne end have tabt af deres første Kierlig¬
hed, Uskyldighed og Selvfornægtelse, som gior¬
de Kirken i de første Tider til det fuldkomneste
Selskab af Mennesker, som der har været til
paa Jorden, saa har Religionen dog endnu saa
megen Jndflydelse paa vore verdslige Jndretnin¬
ger, at den alene skulle give dem et betydeligt
Fortrin for andre Stater; Men mig synes, at
J selv, min Ven, tager meget i Betænkning,
om dette Fortrin for nærværende Tid er saa me¬
get en Virkning af Overbeviisning og af Hengi¬
venhed for Religionen, som af Frygt for at giø¬
re sig uværdig til et Navn, ved hvilket de Christ¬
ne udvortes adskilles fra andre Folk, som man
