86
J har talt meget fortreffelig om Religio¬
nen, sagde Kiøbmanden til Præsten, og J lige¬
saa om Æren, sagde han til Adelsmanden, men
troe mig, det er hverken Dyd eller Ære, der re¬
gierer Verden, det er Penge. Præsternes og
Adelens Tid er forbi, og nu, sagde han med en
Smiil, er det Kiøbmandens. Saadanne Om¬
vexlinger tiene til at holde en Ligevægt imellem
alle Stænder. De almindelige Domme i den
store Verden ere alt for fordærvede, til at bygge
paa dem alene, og Religionen er i vore Tider
alt for svag til at rense de Begreb om Æren,
som regiere den mægtige Deel af det menneske¬
lige Kiøn. Egennytte, Vellyst og Overdaadig¬
hed have undertrykt de Følelser af Religion og
Ære, som bevægede vore Fædre til saa store Op¬
ofrelser. Men vi ere saa lykkelige, at just den
Lyst til at forøge vores Formue og Beqvemmelig¬
heder, som er Aarsag til vores Fordærvelse, sæt¬
ter den tillige visse Grændser. Troe mig, de op¬
lyste Nationer regieres ligesaa sterk af Egennytte
som alle andre Folk, og deres Fortrin bestaae
alene deri, at de bedre indsee deres Fordele, og
vide at vælge de Midler, som ere tienlige til at
befordre dem.
Den Selvfornægtelse, sagde Kiøbmanden,
videre, som Religionen og Æren udkræver, er
grundet paa Nøisomhed. De første Christne og
