91
end er, og hvormeget en Herremands sande Æ¬
re og Fordeele end udkræve at opmuntre saadanne
Bønder, saa troe dog ikke, at Eders Herre med
al den Fornuft og Menneske-Kierlighed, som
han besidder, kunne overtale sig til de Høflighe¬
der, som han viser Eder, dersom han ingen høi¬
ere Grund-Regler havde, end den store Verdens
Domme. Hvor mange af hans Naboer og For¬
vante ere der ikke, som meene, at han fornedrer
sig just ved de Gierninger, som i de Viises og i
sande Christnes Øine giøre ham større end alle
Bedrifter, til hvilke Æren kan bevæge Folk af
hans Stand. Jeg tillader Eder vel at troe, at
en Bonde, som J er, kan giøre sin Hosbond Æ¬
re. Jeg veed at den gode Herre troer det selv,
men betragt hans Opførsel imod hans andre
Bønder, mod alle hans Underhavende, den Om¬
hyggelighed, med hvilken han erkyndiger sig ved
mig om alles Tilstand og Opførsel, den Glæde,
som jeg kan læse af hans Ansigt, naar han kan
hielpe værdige Folk og see Frugten af hans Gav¬
mildhed; kan dette vel reise sig af Ære eller af
Fordeel, kan det have anden Grund end en in¬
derlig Overbeviisning om Sandheden af en Re¬
ligion, hvis største Bud er Kierlighed?
J har Ret, sagde Bonden, jeg føler
Sandheden af Eders Tale saa meget, at jeg pri¬
ser mig lykkelig at være fød i en Stand, i hvil¬
