94
deres Medborgere, som ere langt større end dem,
de ville indrømme de høiere Stænder: De Bor¬
gere, som meest klage over Adelens Hovmod, troe
ofte, at de selv ikke ere en Bonde nogen Høflighed,
eller Agtelse skyldige. Er det ikke besynderligt,
at den mindste Deel af et Folk, som kræver saa
store Pligter af en Regent, at den viseste, den
mildeste Regiering neppe kan giøre den til Maade,
foragter, mishandler og undertrykker ofte de Med¬
borgere, som baade i Betragtning af deres Mængde
og Nytte har langt mere Ret til Regieringens Be¬
skyttelse. Den ringeste Jndskrænkning af vores
Frihed foruroliger os, de mindste Paalæg besvære
os, vi have alle Øieblik noget at fordre af Re¬
gieringen, og sielden noget at opofre for den --
Dersom en Undersaat altid behandlede sine Un¬
derhavende med ligesaa stor Agtsomhed, som han
selv forlanger af Regieringen, vare disse Skrø¬
beligheder endda taalelige; men naar Folk, som
kræve saa stor Fuldkommenhed af dem, som ha¬
ve hele Stater at bestyre, ere selv i deres lille
Kreds Despoter, naar de legge ubestemte Byr¬
der paa deres Underhavende, naar de forunde
dem saa lidt af den Friheds og Eiendoms=Ret,
som de selv forlange i saa høi en Grad, da maae
ethvert menneskeligt Hierte finde saadanne Under¬
saatter, enten de ere Adelsmænd eller Borgere,
saa meget mere afskyelige end en Østerlandsk
