95
Despot, som de leve i en Deel af Verden, hvor
Religionen og Videnskaberne have antændt saa
stort et Lys, og dersom saadan en er tillige min
Landsmand, bliver han mig dobbelt foragtelig, for¬
di han har den lykke at leve under en Monark, som
under sit Folk den høieste Grad af den fornuftige og
borgerlige Frihed. Saadanne Menneskehadere
kunne i den fuldkomneste Stat undertiden und¬
gaae den synlige Dommers Straf, men de skul¬
de ikke undflye den Herres Vrede, som lod af¬
straffe den Tiener, hvilken, endskiønt Herren
havde eftergivet ham 10000 Pund, dog havde
Ubarmhiertighed nok til at ville qvæle en Medbor¬
ger, som kuns var ham 100 skyldig.
J seer altsaa, sagde Præsten, at Religi¬
onen alene kan give Menneskene tilstrækkelige be¬
vægende Grunde til at forarbeide deres Lyksalig¬
hed her i Livet. Det er den alene, som kan
bøie de Mægtiges Hierter under Kierligheds Lov,
og giøre Hoben værdig til en bedre Skiebne. U¬
den den skulde en Forbedring i de udvortes Vil¬
kaar ikke nytte til andet end til at giøre dem, hvis
Begierligheder nu indskrænkes ved Armod og
Tvang, mere frække, meere vellystige, meere u¬
kierlige end deres formuende Medborgere. Gud
er Kierlighed, og uden Kierlighed er Troen død,
fra denne Lærdoms Udbredelse skal vor sande For¬
bedring begynde.
