101
som vi levede i en Verden blant Mennesker, som
hverken havde Jndbildnings=Kraft eller Sinds¬
Bevægelser, en Verden, som sandelig ikke var
den beste, om disse Mennesker end alle havde li¬
gesaa megen Forstand som Newton, vilde jeg
tilstaae, at mathematiske Prædikener, mathema¬
tiske Jndlæg, mathematiske Beskrivelser, og
mathematiske Breve skulde giøre mere Virkning
end alle Grækernes og Romernes Veltalenhed.
Jeg vilde foragte Demosthenes og Cicero, fordi
de i deres Taler ikke har brugt den samme Me¬
thode som Euclides, og ansee det for en stor
Statsfeil i Engelland, at man valgte Addison og
ikke Newton til Taler i Underhuset.
Jeg siger ikke dette for at undskylde mig
selv; thi hvor mange Elskere end den mathema¬
tiske Methode kan have iblant os, er jeg dog vis,
paa, at mine Læsere forlange ligesaa lidt mathe¬
matiske Ugeblade, som mathematiske Skuespil.
Vi har her i Landet engang havt en philoso¬
phisk Tilskuer, og hvormeget end den mathema¬
tiske Methode den Tid var i Anseelse, gjorde det¬
te Verk dog ikke den Lykke iblant mine Lands¬
mænd, at jeg kunde have Lyst til at vælge hans
Methode. Mathematiken er en Videnskab, som
gjør den menneskelige Forstand megen Ære og
Selskabet stor Nytte, men Methoden alene er
ikke saa stor en Konst, og at ville giøre den al¬
