104
Det, som i sær forundrede mig, var, at
han spurgte mig om mine Tanker derom; thi han
troer om sig selv, at han i alle Ting er saa me¬
get klogere som han er rigere end jeg. Naadi¬
ge Herre, svarede jeg: Der ere to Ting, som
Almuen, der opholder sig altid ved det ud¬
vortes, anseer for Kiendetegn paa Vers,
Rimene og det visse Stavelse-Maal, om
begge tænker jeg som Mester Jacob om Frynd¬
serne.
Vores Digtere have anseet Rimene, som
et væsentligt Stykke af deres Digt, og som det
vigtigste Opfindelses Middel til Tanker og Jnd¬
fald; virkeligen, Rime=Nødvendigheden har hiul¬
pen dem til utallige Udtrykke, som de aldrig el¬
lers havde opfunden.
Hr.--- faldt mig ind i min Tale: J
snakker godt, sagde han, paa denne Maade ere
mine fem Røgtere og sex Malkepiger ligesaa store
Poeter og Poetinder som Nordrup, Bording,
og Christen Degn, thi jeg veed vist, at de kan
giøre Vers, men ikke rime. Han hentede der¬
paa et Vers af Degnens Fabrik, som var gjort
i Anledning af Junkerens Hiemkomst, der var
reist til Kiøbenhavn for at see Comoedier og lade
sig giøre en nye Klædning,
Overskriften var skreven med rød Jmperi¬
al=Stiil, og lydede saaledes:
