115
Man spurgte Datteren hvem hun vilde
elske. Hun svarede: Den mine Forældre ynde,
thi ham skulle Guderne og ynde.
Et ungt Menneske kom til Emund. Min
Fader, sagde han, er Døden nær, og Præster¬
ne have befalet mig at ofre et par Øxen; men
jeg er fattig. Vil du give mig de Øxen, da
tiener jeg dig et Aar for intet. Emund omar¬
mede den unge Mand, og gav ham tvende Par.
Emunds Søn var hos: Han Græd af Glæde,
faldt ned for sin Faders Fødder, og sagde: O
beste Fader! Guderne have villet give dig Leilig¬
hed at gjøre min Søster lyksalig: Lad denne vor¬
de hendes Mand. Den unge Fremmede var
alt paa Veien til Templen, og Emunds Søn
løb hastig hen, tog en hvid Qvie af sin Faders
Hiord, mødte den bortgangne ved Alteret, og de
ofrede tillige for dennes Fader.
En anden af Sønnerne havde laant no¬
get Guld hos en af dem, der havde Emunds
Skatter i Forvaring: dette brugte han til at frel¬
se en Ven fra haarde Aagerkarle, der forfulgte
ham. Jeg skal og kunne giøre got, sagde han,
min Fader er hver Dag gavmild imod mig;
Jeg vil samle det, han giver mig, og dermed be¬
tale det laante, før han faaer det at vide. Det traf
sig just, at Emund krævede Regnskab af Forvalte¬
ren før den sædvanlige Tid, og denne anslog hvad
