128
den, og ansee den som Ævighedens Foraar,
der spaar os en riig Høst, men ikke uden Arbei¬
de og Aarvaagenhed.
No. 18.
Fredagen den 20 Mart. 1761.
A¬
f den Beretning, som jeg har givet Læseren
om Præsten i Selskabet, kiende de uden
Tvivl denne Mands Carakter alt for vel til at
troe, at han er en af de Geistlige, som ikke stu¬
dere uden om Løverdagen, og som mene, at de
opfylde deres Embeds Pligter, naar de tale en
Time om Ugen. Han er altid ligemeget be¬
skæftiget, og fordriver ikke de fem Dage i Ør¬
kesløshed for at indslutte sig paa den siette i hans
Studere=Kammer. Adelsmanden, Kiøbman¬
den og Bonden have alle den rare Lykke at være
fornøiede med deres Vilkaar og Stand, men
Præsten er det endnu i en høiere Grad end de
andre. Hvilken Lyksalighed, siger han, at le¬
ve i en Stand i hvilken man er fritagen ikke ale¬
ne fra de møisommelige Bekymringer, som Om¬
sorg for dette Livs=Næring fører med sig i de an¬
