129
dre Stænder, men og fra de Tyranniske Love,
som Moden har indført og som Fornuften selv
fordømmer! Disse selvgjorte Love indskrænke ikke
min Frihed og mine Fornøielser. Mit Embede
giør alle Mennesker til min Lige, og den samme
Kierligheds Lov, som befaler mig at elske den
Mindste, forbyder mig at hykle for den Største.
Jeg prædiker en Lærdom, som tillader Menne¬
skene at nyde alle de Fornøielser, som de kunde
nyde uden større Fuldkommenheders Forliis, og
Forsynet har sadt mig i de Omstændigheder, at
jeg kan forskaffe mig alle dem, som ere grundede
paa en naturlig Smag. Men den største Lyksa¬
lighed af min Stand er, at just de Forretninger,
til hvilke den forbinder mig, ere af den Beskaf¬
fenhed, at de give min Siel høiere Evner til at
smage Fornøielserne ikke alene af denne synlige
Verden, men og af den tilkommende. Andres
Forretninger ere indskrænkede til visse Tider, men
mine ikke; Tidlig og sildig, ene og i Selskab,
baade i og uden for mine Forretninger finder jeg
en riig Anledning til at følge mit Kald ved at
anstille saadanne Betragtninger, som giøre mig
mere munter til Pligternes Udøvelse.
Jeg haaber derfor, at det ikke vil komme
Læserne fremmed for, at de læse undertiden i dis¬
se Blade, at Præsten har været i Selskab om
Løverdagen; dog maae jeg sige, at naar jeg und¬
