130
tager hans Besøgelser hos Folk i Menigheden,
som paa den Dag fuldende deres Arbeide, kom¬
mer han om Løverdagen ikke i andre Selskaber
end i de fire Venners. Han bringer altid nog¬
le ukonstlede og opmuntrende Tanker med sig,
som uden at trette eller betynge Sindet kunde
opløfte det til høiere Betragtninger og fylde det
med en aandelig Glæde. Undertiden er det en
rørende Betragtning af Naturens Yndigheder,
af Skaberens kierlige Omsorg for sine Kreature,
og de forundringsfulde Virkninger af hans Viis¬
dom og Almagt; Undertiden er det en Forestil¬
ling af Livets Korthed, af de menneskelige Ly¬
sters Forsængelighed og af Dydens Sødhed, men
oftest er det en Opmuntring til at tragte efter det
store Fuldkommenheds Maal, til hvilket vi ere
skabte, tagen af de høie bevægende Grunde,
som Christendommen giver os til at forarbeide
vores Lyksalighed baade i dette og i det tilkom¬
mende Liv.
Visse Fester, som ere stiftede til at erin¬
dre os om vigtige timelige eller aandelige Vel¬
gierninger, ere af Selskabet uforanderligen be¬
stemte til saadanne Forsamlinger. Adelsman¬
den kalder disse deres Ordens=Dage, og paa dem
blive de af Præsten ved en kort Tale opmuntrede
til Andagt og Kierlighed. De bede for Kirken
og Fædrenelandet, og forpligte dem indbyrdes
