136
som man ikke vel kan forestille sig, hvorledes Fæ¬
drene i disse Forsamlinger kunne have udtrykt de¬
res hellige Rørelser, uden at udbryde i de To¬
ner, som ere Menneskene saa naturlige i alle
Slags Sinds=Bevægelser, saa er det og troeligt,
at Foraaret af den nyskabte Verden, Skiønhe¬
derne af de lyksalige Egne, i hvilke de boede,
Pragten af denne første Tempel, som ikke var
bygt med Hændet, disse saa henrykkende Beviis
af Skaberens Allestedsnærværelse, som ved et
langt Livs ofte igientagne Erfarenheder og Be¬
tragtninger bleve dybt indpræntede i deres Ge¬
mytter, have i saa frie og til den første Uskyl¬
dighed sig nærmende Tilstand opfyldt deres sterke
og muntre Siele med saa prægtige Billeder, og
med saa hellige Rørelser, som tidlig have lært
dem en poetisk Stiil, der i mange Ting maae
have været fuldkomnere end den sildigere Rime¬
Konst.
Vi have i det gamle Testamentes Bøger
saa mange uefterlignelige Mynstre af denne Poe¬
sie, som vise, hvad Religion og Natur alene
kunne virke i en oplyst og af hellige Tilbøielighe¬
der indtagen Siel. Skade, at vi ikke have li¬
ge saa sikkre Efterretninger om deres Musik, vi
skulde da maaskee med alt det, som vi indbilde
os af vore nye Opfindelser i denne Konst, have
fundet lige saadan en Forskiel imellem Lyden af
