138
Fryd om hans Miskundhed. Vil han anføre
Folket til at tilbede Herren, og udbrede Guds
Ære iblant Hedningerne, da synger han en nye
Sang med Harper, Basuner og Trompeter.
Naar han i den 104 Psalme har gjort den præg¬
tigste Beskrivelse af Guds Huusholdning i Na¬
turens Rige, og han til sidst udbryder i Forun¬
dring og Taknemmelighed, siger han: Jeg vil
synge Psalmer for Herren, saa længe jeg lever.
Ligesom han holdt Sangen for det høieste Glæ¬
des-Tegn, saa anseer han det og for et Mærke
af den yderste Bedrøvelse, at ikke kunne synge;
Naar han vil beskrive en stor og almindelig Lan¬
de=Sorg, hedder det, at de hengte Harperne,
paa Træerne og sang ikke meere Zions Sang.
Naar vore offentlige Sange skulle giøre
den forønskte Virkning paa Sindet og Hiertet,
maae Tankerne, Ordene og Tonerne være over¬
eensstemmende baade med hinanden indbyrdes, og
med de Ting, som de forestille.
Tankerne maae for alting være det. U¬
den dem er Bønnen og Sangen en blot Lyd.
David vil at man skal synge Psalmer forstande¬
ligen. Tomme Ord, som ikke indeholde no¬
gen vigtig Betragtning, der kan indtage og fø¬
de Siælen, vidtløftige Omsvøb og Beskrivelser,
af Omstændigheder, som ikke ere de Betydeligste,
skikke sig ikke til Bønner, som skulle være korte
og fyndige.
