140
Menneskene, at det er fornødent paa det nøieste
at iagttage Velanstændigheden i den udvortes
Gudstieneste. Endskiønt Geistlighedens Klæ¬
dedragt og de udvortes Ceremonier ere blant li¬
gegyldige Ting, er det dog fornødent, at man
deri retter sig saa meget efter Tidernes og Natio¬
nernes Smag, at man ikke støder de antagne
Begreber om det Sømmelige, og giver det for¬
fængelige Menneske Anledning til Skiemt og
Forargelse. Skulde vel saadan en Agtsomhed
paa Velanstændigheden være mindre fornøden i
Henseende til de Ord, med hvilke vi udtrykke vo¬
re Sieles Tanker og Rørelser, Foruden de al¬
mindelige Regler af Smagen, som ere grunde¬
de paa de Følelser, som alle Mennesker have af
det smukke og Anstændige, er der og noget Vil¬
kaarligt, som beroer paa de til visse Tider og af
visse Folk antagne Begreber. Der foregaae i et
hvert Sprog daglig Forandringer, hvorved ad¬
skillige Ord og Vendinger, som tilforn have væ¬
ret ligegyldige, forringes og forældes saa meget,
at de tilsidst blive anstødelige og virkelig vanhæl¬
de de Ting, som de forestille. Skulle vi da gi¬
ve Religionens Foragtere Anledning til at spotte,
ved at holde over nogle gamle antagne Formula¬
rer, som ved en ringe Umage kunde forandres?
Musiken har saa stor en Kraft paa det
menneskelige Sind, at den fortiener ligesaavel
