142
Paa en Tid, da Digte- og Tone=Konsten
ere bragte til saa stor Fuldkommenhed, og da
man med saa megen Lykke forener dem paa Skue¬
pladsen, hvor meget maatte vi da ikke ønske, at
see deres fulde Virkning i vores Gudstieneste?
Men, at ville foreskrive Folk Regler i deres
Andagt, og at kræve, saa stor Agtsomhed for
det høieste Væsen, det er uden Tvivl at forlange
for meget, saa længe de endnu ikke have saa
megen Smag i deres Fornøielser, at de vide,
at lagttage Velanstændigheden paa Skuepladsen.
No. 20.
Fredagen den 27 Mart. 1761.
V¬
i vare nylig forsamlede, sagde Adelsman¬
den i Selskabet, for at erindre den største
af Guds aandelige Velgierninger. Om faa
Dage skulle vi have Aarsag til at takke for en af
de største iblant de timelige.
Midlerne til vores Lyksalighed, baade i
dette Liv og i det til kommende, ere efter Grund¬
reglerne af den Christne Religion og af den san¬
de Statskonst saa nøie forbundne, at vi uden
