149.
Aarsag til at glæde os. Siig mig, dersom J
kunde beviidne denne Herre Eders Hengivenhed,
paa en Maade, som fortiente meere at bemerkes
end alt hvad baade Herremanden og Kiøbmanden
og jeg kunne giøre, vilde J da være fornøiet til
denne Fest? Fornøiet, sagde Bonden, ja saa
fornøiet som paa min egen Bryllups-Dag; Jeg
vilde tømme en Flaske af den beste Viin, og
prise mig lykkelig nok at være under saadan en
Monark den ringeste Undersaat.
Saa glæder Eder da, sagde Præsten; thi
disse Bevis af Eders Kierlighed, overgaae
langt alle dem, som Rigdom, Konst og Vel¬
talenhed kunne tilveiebringe. Den beste Digter
skal neppe kunne udtrykke disse naturlige og uhyk¬
kelske Tegn af Eders Hiertes Følelser saaledes,
at de intet tabe af deres Reenhed og Uskyldighed.
Tillader De, sagde han til Adelsmanden, at
den Pris, som De har udsat, gives til en Digter,
som er lykkelig i at forklare Bondens Tanker?
Herremanden tilstod det, og jeg haaber i
det næste Blad at kunne meddeele Læseren denne
Hyrde=Sang.
