150
No. 21.
Mandagen, den 30 Mart. 1761.
Carmina qvæ nobis Deus obtulit ipse canenda
Dicamus, teretiqve sonum modulemur avena.
Forsitan Augustas feret bæc Meliboeus ad aures.
J
Gulbrands feede Dal, hvor Melk og Hon¬
ning flyder,
Hvor Doure=Fieldene mod Himlen Spidsen byder,
Hvor Grannen Fødderne rodfæster i det graa,
Og taber Kronen i det høie Himmel-Blaa.
Hvor den opløste Jis af Foraars milde Straaler,
Sit susende Crystal den hule Elv tilmaaler,
Hvor Blomster stengles op paa Blomster i en
Eng,
Som med en Balsams Lugt besprenger Hyrdens
Seng.
Hvor den beskiemte Konst Amphitheatre priser,
Som et almægtigt Bliv i Klippe=Ryggen viser,
Der med sit runde Skjold afbøder Nordens Vind,
Og slutter Dyd og Roe i muntre Dale ind.
En Morgen Seladon for Hiorden var uroelig,
Forlod sit Birke=Løv og flettet Sommer=Bolig,
