152
Dorinde.
Nei! Neil En større Gud har mig i Uroe sadt,
Seladon.
En større Gud end Pan?
Dorinde.
En Gud der os beskytter:
J de af Gran i Gran indhugne Vinter=Hytter,
Der giør at Kalven ei for Biørnen er et Rov
J Labyrinthet af den tykforvoxne Skov.
At Honning, Most og Melk i tykke Strømme flyder,
At vore Hyrder af Smaragden Perler nyder,
At Vinters Haab og Sæd blant Klipper spirer op,
Og traadser Vind og Soel med en besvangret Top.
At Hyrder syngende i ranke Linders=Skygge
For Tvistens Æble mit i Venskab ligger trygge,
At Koen til sit Knæ i Klever=Bladet staaer,
Og Hyrden roelig Søvn paa Blomster=Teppet faaer.
Seladon.
De skiønne Øine med en Strøm af Taarer
flyder,
Som tidt en Strøm af Lyst i Hyrdens Hierte gyder,
Den Svane-hvide Haand i Dag foruden Pragt,
Hvis Kys har Hyrdens Sind saa tidt i Lue bragt.
Dorinde,
Du smiler Seladon:
Seladon.
Om Seladon kun vilde,
Han skulde i en Hast dig aabne Trøstens Kilde.
