170
andet, som bestod af lutter Kiøbmænd; I et
Land, hvor en Bonde kan leve som jeg, maae
der for mig gierne være Herremænd. Jeg veed
ikke, hvad jeg vilde have tænkt, dersom jeg hav¬
de et slet Herskab, maaskee var jeg da saa lykke¬
lig som andre Bønder, at jeg tænkte intet, og
at Herremanden følte Virkningen af min Armod
mere end jeg selv; men det veed jeg, at om vi
ingen gamle Herremænd havde i Landet, fik vi
snart nye. Dersom nogle Bønder her paa God¬
set, som jeg kiender, eiede deres Grunde selv, og
vare tillige saa fattige som de ere, havde de for
lang Tid siden solgt dem til mig, og jeg havde
altsaa været deres Herremand i Stedet for den
gode Mand, som der sidder. Om Bønderne
havde været tiente med dette Bytte, veed jeg ikke,
men det veed jeg, at Staten og jeg vare ikke tien¬
te dermed. Saa god en Bonde, som jeg nu
kan være, saa lidet duede jeg til at gaae i noget
af de Ærender, i hvilke den gode Herre har tient
Kongen, og at sætte mine Penge til som andre, al¬
ene for at have den Ære at age i en forgyldt
Vogn, for at gaae paa den høire Side af min
Naboe, og sætte min Haand under det, som en
Fuldmægtig har skrevet, dertil har jeg med min
ringe Jndsigt for megen Forstand.
Hvor ønskede jeg ikke, sagde Præsten til
Kiøbmanden, at disse Ord vare blevne sagde i
