172
til dem, som fægte for Landet, som bruges i Ge¬
sandtskaber, eller til Geistlige, Lovkyndige, Ta¬
lere eller Digtere, men til dem allene, som bruge
de høiere Sielens Kræfter til at udfinde de første
Grundvæsener. Disse Videnskaber, siger han,
ere allene vigtige nok til at belønnes med arvelige
Fortrin. Der er altsaa kun een Post i Adelska¬
bet, som han ikke er fornøiet med: Dette er, at
Efterkommerne af en daarlig Ærelyst holde dem
forbundne til at sætte de Penge til i Statens Tie¬
neste, som deres første Stamfædre, eller efter
hans Maade at udtrykke sig paa, de første Sam¬
lere have forhvervet, med saa Ord: En Adels¬
mand, som nedstammer fra en Alchymist, og som
lever af sine Renter, er i hans Øine en agtbar
Mand, og med saadanne Borgere ønskede han
selv gjerne at kunde formere Staten.
Clitander er en Person, som i sin Ung¬
dom har levet af Spil; da Lykken begyndte at
forlade ham, og han ikke havde lært andet, satte
han af Fortvivlelse de sidste Penge, som han hav¬
de vundet, i Handel, i hvilken han ved et lykkeligt
Greb vandt 30000 Rigsdaler. Disse Penge
havde han ikke saasnart faaet i Hænderne, førend
han meget viselig besluttede at forlade en Hand¬
tering, som han ikke forstod, og som han ansaae
for det, som den og virkelig var for ham, et blot
Lykkespil. Han kiøbte en Herregaard og lod sig
