175
skulde da den lærde Verden ikke have savnet, og
hvor lidet skulde vi have vundet ved Bogtrykke¬
riets Opfindelse? De Gamle maatte af Mangel
paa Papiir, Sværte og Bogstaver, indskrænke
sig i deres Værker til det Nyttige, Angenemme
og Opbyggelige; men vare vi vel at undskylde,
om vi nu omstunder skreve Levnetsbeskrivelser,
som Plutark, og Historier som Tacitus? Nei,
de Gamle troede, at man burde kun fortælle vig¬
tige Ting; de meente, at det var kuns at spilde
Tiden og beskiemme store Mænd, hvis Historier
man skrev, dersom man anførte andet end bety¬
delige Tildragelser, tillige med deres Aarsager
og Følger. De holdt Historien for at være en
Skole for Statsmænd, Helte og gode Borgere.
Vi derimod ansee den, som et Magazin, hvori
man, for at vise sin Lærdom og øve sin Hukom¬
melse, bør gjemme alting. Hos Grækerne og
Romerne maatte en Mand have gjort sig meget
fortient af Videnskaberne, eller af Fædrenelandet,
dersom en god Skribent skulde holde det Umagen
værd at forfatte hans Levnetsbeskrivelse; nu om¬
stunder er det meget lettere at blive udødelig. Det
er nok at have en academisk Rang eller et geistligt
Embede, for at faae en langt vidtløftigere Lev¬
netsbeskrivelse, end Plato og Aristoteles. Naar
man ligner Plutarks, Diogenis og Laerti Verker,
med de store Folianter, i hvilke man har beskre¬
