177
om Lærdom. Pope var en Mand, som den
Græske Poet, hvis Verker han har oversat;
han havde Genie som Homer, og Skarpsindig¬
hed som Plato, men han besad ikke Lærdom nok
til at skrive store Folianter. Morten Schribler
var derimod en Mand, som forenede al den
Lærdom, som har blomstret i Europa fra Carl
den Store af indtil Ludvig den Fiortende. J
saadan en Mands Papirer maae der have været
alt for mange rare og merkværdige Ting at vente,
at et poetisk Genie skulde have havt Taalmodig¬
hed og Grundighed nok til at give os saa fuld¬
stændig en Historie deraf, at den ikke kunde for¬
bedres. Pope har uden Tvivl i Schriblers Liv
taget Plutark til Model, og derfor sagt os saa
meget, som kunde være nok for en Philosoph, men
ikke for en lærd Mand at vide om denne store En¬
gelske Polyhistor.
Den Ære, at kunde forbedre saa merk¬
værdig en Mands Levnetsbeskrivelse med nogle
Anmerkninger, som hans egne Landsmænd, Po¬
pe og Svift, have forbiegaaet, er i vore Tider
alt for kildrende en Fornøielse til at kunde mod¬
staae en Tilbøielighed, som jeg har tilfælles med
alle dem, der have nogen Smag paa det, som
er rart og lærdt. Den Umage, som det har ko¬
stet mig baade at faae de Brevskaber i Hænderne,
af hvilke jeg har faaet disse Efterretninger, og at
