180
Stavelser, tilligemed en kort Anviisning at
giøre Vers uden Hovedbrud.
11) En Concordants over de Anglosaxiske Love,
som viser i en alphabetisk Orden, hvor ofte
alle Ord, indtil den Partikel og, forekomme.
12) Beviis, at de fleste Romerske Skrifter ikke
bør regnes iblant lærde Arbeider: 1) Fordi
de fleste Forfattere havde hverken lærde Gra¬
der eller Betieninger. 2) Fordi de have
skrevet i deres Moders Maal og i et levende
Sprog. 3) Fordi de ikke have skrevet for
Lærde, f. Ex. Ciceronis Taler ere holdte til den
store Hob, Plinii Breve ere skrevne til Hof=
folk og Krigsmænd &. 4) Fordi deres Ver¬
ker ikke ere systematiske, eller skrevne efter den
mathematiske Methode; Gellius og Seneca
have ikke optegnet uden afbrudte Tanker; Ci¬
ceronis Bog om Pligterne er vel en smuk
Formaning til hans Søn, men den kunde nu
omstunder ikke bruges til Læsebog ved noget
Universitet, enten i Sædelæren eller i Lovkyn¬
digheden. 5) Fordi deres historiske Skrif¬
ter ere for korte og ufuldstændige. De for¬
tælle ikke en Tildragelse med alle dens Om¬
stændigheder; de anføre sielden de Kilder, af
hvilke de have deres Efterretninger; de ere
efterladne i Chronologien, og fylde Historien
med opdigtede Taler og med egne Betænknin¬
