184
hvor Religionen endnu ikke forvissede dem om en
tilkommende Straf og Belønning, øvede disse
Mennesker Dyder, som i vore Tider ikke allene,
ere rare, men og selsomme og utroelige. Den
Sikkerhed, som den velfortiente Borger nyder i
vore Statsforfatninger, den Rigdom, Ære og
Udødelighed, som baade Lovene og Religionen
giver ham at haabe, giør sielden saa stor Virk¬
ning paa vore svage Siele, som det blotte Navn
af Kierlighed til Fædrenelandet gjorde paa hine
Alderdommens Helte. Saa vist er det, at Virk¬
ningen af de bevægende Grunde beroer ikke saa
meget paa deres Mængde og Vigtighed, som paa
Gemytternes Beskaffenhed. De første Jndtryk,
som Mennesket faaer ved Opdragelsen, bestem¬
mer mere et Folks Caracteer, dets Levemaade og
Tilbøieligheder, end al den Vægt vi kunne give
Lovene ved Straffe og Belønninger.
De største Straffe virke ikke længere end
de ere nye; de hærde Sindet, uden at forbedre
det; de forøge Menneskets Lidelser, uden at for¬
øge dets Sikkerhed. Kunde vel den strængeste.
Lovgiver opfinde noget, som var forskrækkeligere,
end det, som Jndbyggerne ved Ætna og Vesu¬
vius, og de, som vove deres Liv paa Bølgerne
og i Striden, daglig see for Øinene? Mare¬
challen af Saxen sagde til en Soldat, der var
greben i Tyverie, at han maatte være en slet Karl,
