187
lighed til Fædrenelandet betragtes som en bevægen¬
de Grund til vore Handlinger, at man anseer al
den Nidkierhed for det Almindelige, som udkræ¬
ver nogen Selvfornægtelse og Opofrelse af egne
Fordeele, som en Virkning af Tungsindighed og
af en fordærvet Indbildningskraft.
Vore Tiders hele Fornuft= og Sædelære
er et System, hvori Egennytte er Øiemerket, og
Pligterne kuns Midler til at opnaae dette Maal.
Sædelæren byder os at følge vore egne Fordeele,
og Klogskab lærer os at opofre Pligterne, saa¬
snart vi paa en beqvemmere Maade kunde naae
vort Maal, og vi komme det aldrig saa nær, at
vi jo endnu synes at være lige saa langt derfra,
som da vi først begyndte vores Løb. Vore egen¬
nyttige Ønsker formeres dagligen. Vore For¬
nødenheder voxe tillige med vore Fortrin. De
gamle Grækere og Romere, som handlede efter
andre Grundregler, havde i deres Fattigdom al¬
tid noget tilovers for det Almindelige. Vi have
i den største Overflødighed sielden noget at opofre.
De Gamle troede, at de med de største Fortiene¬
ster ikke kunde betale den Gield, som de vare Fæ¬
drenelandet skyldige. Vores smaa egennyttige
Handlinger blive aldrig belønnede med saa mange
Fortrin og Ærestegn, at vi jo har meget mere
at fordre. Denne egennyttige Tænkemaade, i
hvilken vi opdrages, nøder vore Lovgivere til at
