189
Ære, at handle efter sin egen Jndsigt og Over¬
beviisning, som bør være den høieste for en ædel
Siel, og som alene kan give Sindet Styrke til
at udøve store Dyder, lider alt for meget ved
den egennyttige Frygt og Undseelse, som vi have
for alle deres Domme, der kunne gavne eller ska¬
de os, enten de have Jndsigt eller ei. Moden
udkræver en Ærbødighed for Stand og Kiøn,
som strækker sig ikke alene til ligegyldige Ting,
men og til at fornægte Sandheden og opofre Plig¬
terne. Det almindelige Mundheld: Hvad vil
Folk sige derom, indskrænker hvert Øieblik vo¬
res Fornuft, vores Frihed, der giør os til Sla¬
ver ikke alene af de almindelige Fordomme, men
og af enhver myndig og selvklog Nar, som i
Selskaber har Dristighed nok til at opløfte sig
til Dommer over andres Handlinger. Ære
maae i vore Tider understøttes ved Pragt, Pragt
udkræver Rigdomme, og disse betræde baade Æ¬
rens og Dydens Plads. De giøre ikke alene
Forskiel i Stand og Fortieneste ukiendelig, de
skiule endog Laster og Nedrighed med udvortes
Pragt og Ærestegn.
J saa almindelig en Fordærvelse, hvor
rart maae det ikke da være, at see et Glimt af
de Dyder, som de store Mænd udøvede, der lo¬
de sig bespotte og forfølge af deres Medborgere,
for at handle efter deres egen Overbeviisning, og
