190
som satte deres Ære i nogle faa Vises Biefald,
og i de mere oplyste Efterkommeres Domme?
Saadanne Folk vare Socrates, Solon, Fabius,
Cato og flere af de Alderdommens Helte, hvis
Bedrifter vi læse med saa stor Begierlighed, ikke
for at efterligne, men for at beundre dem. Nid¬
kierhed for sine Pligter var ved Opdragelsen alene
saaledes indpræntet i deres Siele, at de alene
tiente i Steden for alle bevægende Grunde. Om
Cato sagde man, at han ikke gjorde Godt for at
æres, men fordi han ikke kunde handle anderledes.
Opdragelsen og Religionen ere de eneste
Midler til at give Menneskene den Høihiertighed,
som opløfter dem over egne Fordele, til at befor¬
dre det almindelige Beste, og til at giøre ikke
alene det, som Lovene befale, men og mere. Vi
see af utallige Exempler, hvor megen Magt de
første Jndtryk og Rørelser have over Menneske¬
ne, og ved hvor smaa bevægende Grunde de
kunde bringes til de vanskeligste Foretagender og
til de største Opofrelser. Der kan neppe optæn¬
kes nogen Mening eller Skik, som er saa ligegyl¬
dig eller saa urimelig, at jo Historien viser Ex¬
empler af hele Nationer, som hvert Øieblik have
været færdige derfor at opofre baade Liv, Gods
og Ære, uden at have anden Grund dertil, end
Vane og Opdragelse. Endskiønt man i vore
Tider ikke vover meget for at følge sine Overbe¬
