191
viisninger i Religionen og Sædelæren, er der
dog i den store Verden Moderegler nok, for hvil¬
ke Menneskene ere færdige til at opofre lige saa
meget, som Frankerne og Chineserne for deres
Hovedhaar, og de gamle Russer for deres Skieg.
Skulde det vel være saa vanskeligt at elske sine
Lige, og at troe, at en for alle, og alle ikke for
een, at man ikke ved Opdragelsen kunde bringe
Menneskene til den samme Grad af Opofrelse til
Fædrenelandet og af Nidkierhed for det Almin¬
delige?
Fornuftige Lærere og Huusfædre skulle,
naar de overveie denne Sag alvorlig, finde Mid¬
ler og Anledninger nok til at indprænte de unge
Siele tidlig saadanne bevægende Grunde, som
kunde give dem Styrke til at udøve de høiere Plig¬
ter uden Egennytte. De mindste Handlinger
og Tildragelser skulle give dem Leilighed til at
nedlegge en frugtbar Sæd til ædle og store Gier¬
ninger. Den Fornøielse, som en Siel, der end¬
nu ikke er indtagen af Fordomme eller onde Va¬
ner, finder i Menneskekierlighed, i Venskab, i
Medlidenhed, i Godgiørenhed, ikke alene mod
sine Lige, men og mod Umælende, er alt for na¬
turlig og alt for indtagende til at holde det for
saa vanskelig en Sag at indskierpe disse Følelser
saaledes, at de kunde blive til herskende Drifter.
Dersom man i Steden for at forestille Pligterne,
