192
som Midler til at opnaae Ære og Fordeel, væn¬
te dem til at undvære Beqvemmeligheder; der¬
som man ved en venlig og fortroelig Omgang søg¬
te mere at lede deres Jndsigt end at tvinge deres
Villie; dersom man tillod dem at fremsætte de¬
res Tvivl, og saae igiennem Fingre med smaa
Feil, for ikke uden meget vigtige Aarsager at for¬
lange Lydighed uden Grunde; dersom man spa¬
rede Roes og Belønninger til saadanne Handlin¬
ger, som vare grundede paa egen Jndsigt, som
kom af en frie Tilbøielighed, og hvori der var
nogen Opofrelse; dersom en Stat var saa lykke¬
lig, at mange Huusfædre paa engang bleve op¬
vakte til at ansee de Embeder, hvortil Forsynet og
Naturen haver kaldet dem, som de allervigtigste i
Staten, da skulle vore Efterkommere endnu maa¬
skee blive stærke nok til at udøve de Dyder, som
ere blevne saa rare i vores Alder, og som ikke
kunde findes uden hos de Folk, der bevæges mere
af Pligt end af Egennytte, meere af deres egne
end af andres Domme, mere af Grunde end af
Vaner; de skulle forekomme vore Lovgivere med
en Nidkierhed for det Almindelige, som ikke lod
sig afskrække ved Farligheder og Forliis, og som
ikke ventede efter Løfter og Belønninger.
Dersom Fornuft, Opdragelse og Vane,
har kundet bringe Menneskene til saa store Opof¬
relser, hvad Virkning burde man da ikke vente
