193
af en Religion, som lærer os at kiende det høie¬
ste Væsen, ikke alene som Skaber og Opholder,
men og som en retfærdig Dommer, Forsoner og
Belønner? Et Creatur, der er saa uendelig en
ringe Deel af Naturen som Mennesket, og hvis
Levetid er kun et Øieblik mod den foregaaende og
følgende Evighed, hvad Fordele skulde det kunde
have, som det ikke gjerne opofrede for at blive
forvisset om en evig Tilvext i Fuldkommenheden?
Og skulde vel et fornuftigt Creatur kunde vente
sig denne Belønning, uden at underkaste sig de
Love, som ere grundede i det Heles Beste, Love,
fra hvis Forbindelse det Væsen, som med en uen¬
delig Viisdom og Godhed bestyrer det Hele, ikke
kan undtage nogen Skabning, uden at fornægte
sig selv? Skaberen har sat Millioner Væsener
i den Forbindelse med os, at de virke til vor Lyk¬
salighed. Skulle disse ved nye Velgierninger
hvert Øieblik erindre os om vore Pligter mod det
Hele, uden at kunne bevæge os til nogen Opof¬
relse for de Medskabninger, som ere os nærmest,
for det Selskab af fornuftige Creature, af hvil¬
ket vi ere Lemmer. Den aabenbarede Religion
forsikrer, at Væsener, der endnu ere ypperligere
end alle synlige Skabninger, ere udsendte til vor
Tieneste, og at den Førstefødde af alle Creature
blev et Menneske, ikke for at lade sig tiene, men
for at tiene. Vi kunne vel ikke bekiende os til
