196
han vil. Jntet Fruentimmer troer, at det an¬
gaaer hende, enhver forklarer det om andre, og
i Steden for at tilegne sig det mindste deraf selv,
leder i alle Selskaber for at finde en Person, som
kan være meent. Hvorfor mener De, at vi læse
Deres Blade, uden for at faae Anledning til at
øve de smaa Ondskaber, som tiene saa meget til
at opmuntre et Selskab? Os mangler endnu i
det Danske Sprog meget af de fine Træk, med
hvilke man kan giøre en Person kiendelig, uden
at nævne ham, og afskildre alle indtil de mindste
Feil mod Velanstændigheden med ret levende Far¬
ver, hvor lykkelig har ikke den Engelske Tilskuer
været deri? Vi ventede af Dem, min Herre, at
De skulde bringe det Danske Sprog til samme
Fuldkommenhed, men endnu have vi ikke seet an¬
det end Afbildninger af Landjunkere, Præster,
Kiøbmænd, Bønder, Hofmestere, Tobakspinde¬
re, Versemagere, tobenede og fiirbenede Menne¬
sker, og det som endnu er det selsomste, nogle af
disse Caracterer ere saa ufuldkomne, og andre igien
saa latterlige, at hvor øvet jeg end er i at giette
Hensigter, har jeg dog endnu ikke kundet finde en
eneste Person, paa hvilken jeg kunde hentyde De¬
res Beskrivelser. Jeg har taget en lærd Mand
til Hielp, som er lykkelig i Gisninger og Udreg¬
ninger, og en stor Mester i den Konst at gaae
Folk igiennem, han skriver ikke selv, men han er
