218
en ordentlig Tænkemaade. Dette var den Plan,
som jeg fulgte. Efter tre Aars Forløb dispute¬
rede jeg offentlig, og alle Tilhørere forundrede
sig over at høre en Adelsmand tale saa færdig
Latin, og være saa øvet i at giøre Syllogismer.
Nu, sagde min Hofmester, er Grundvolden lagt,
nu er Huset bygt, og nu er det Tid at sætte Krand¬
sen paa. Saaledes kaldte han Historien, Lov¬
kyndigheden, Statskonsten, de smukke Viden¬
skaber og det Franske Sprog. Alt dette løb vi
igjennem i et Aars Tid. Jeg hørte i den Tid et
Collegium over den Romerske Ret, som ikke bru¬
ges her i Landet, og min hele Statsvidenskab
var, at kiende den almindelige Forfatning af det
Tydske Rige; thi over andet læste man ikke.
Da jeg kom til Paris, var jeg saa fuld af min
academiske Viisdom, at jeg i alle Bibliotheker
ikke spurgte efter andre Bøger, end Wolf, Da¬
ries, Canz, Mejer, Baumgarten, jeg foragte¬
de alle de Franske Lærde, som ikke kiendte disse
Folk. Jeg spurgte, om Parlamentet ikke var
det samme, som Rigsdagen i Tydskland, og faldt
i stor Forundring, da man førte mig ind i det
Franske Academie, og jeg hørte, at man der ikke
disputerede paa Latin. Efter et Par Aars For¬
løb lærte jeg at tale som andre Mennesker, og at
skrive et skikkeligt Brev; dette, sagde han, er
alt hvad jeg har lært paa min udenlands Reise,
