219
som siden har været mig til Nytte; det har kostet,
min Fader mange tusinde Rigsdaler, og jeg kun¬
de have lært det for nogle hundrede hiemme.
Vores Adelsmand loe hiertelig af en For¬
tællelse, hvori der var saa megen Oprigtighed og
sund Fornuft. Jeg har selv, svarede han, des¬
værre prøvet samme Underviisning, og dersom
den nu omstunder ikke ved nogle Academier var
bedre, vilde jeg raade Eders Søn enten at blive
hiemme, eller at gaae Academierne forbi, og naar
han ved en god Hofmesters Anførsel havde lagt
den fornødne Grund i Sprogene, Historien og
de Videnskaber, som ere ham nyttige, da at gaae
til de store Stæder, hvor man af Omgang og Er¬
farenhed lærer at kiende Verden. Men, sagde
han videre, Tilstanden er siden den Tid ved nog¬
le Academier meget forandret, man studerer nu
omstunder med mere Fornuft og Smag. Ja
Smag, det man nu kalder Smag, det er noget
herligt, svarede den gamle Adelsmand, før kun¬
de lærde Folk ikke stave deres Modersmaal ret,
og nu skrive de det saa høitravende, at ingen kan
forstaae det. Det er nogle skiønne Videnskaber,
som enten paa den ene eller paa den anden Maa¬
de, enten ved at lære for lidt, eller ved at lære
for meget, giøre os uskikkede til alle menneskelige
Forretninger. Min Søns Hofmester er en af
disse skiønne Aander, som man nu kalder dem;
