221
Denne Umage kan De og spare Deres
Søn, sagde vores Adelsmand, naar De ingen
høiere Hensigter have med ham, end at vedlige¬
holde Deres Families udvortes Anseelse; thi der¬
til er han riig nok. Den Forstand, som der
behøves til at legge Penge op, grunder sig paa
en Sandhed, som er meget klar: at to er mere
end en. Men til at giøre en viis og ædel Brug
af sin Formue, saavel af den indvortes, som be¬
staaer i Naturens Gaver, som af den udvortes,
der bestaaer i Lykkens, dertil udkræves megen Vi¬
denskab, og J skulde være meget strafværdig, J
skulde vanære Eder selv, og Eders Familie langt
mere, ved at efterlade Eder en Søn med en tom
og øde Siel, end om J efterlod ham baade en
tom Pung og et øde Gods. Det Fortrin, som
vi have i Rigdom for vore Medborgere, forøger
vore Pligter mod Selskabet, og den eneste Fri¬
hed, som vores Stand forunder os, er, at vi
med mere Vished end andre kunne bestemme vores
Børns Skiebne, og følgelig giøre dem meere be¬
qvemme til de Forretninger, i hvilke de skulle bru¬
ges. Undersøg Eders Søns Beqvemhed og Til¬
bøieligheder, og naar J derefter haver afgjort,
hvortil J vil bestemme ham, vil jeg anvise Eder
nogle fornuftige Lærde, som jeg kiender, de skul¬
le give Eder en Plan til en ganske anden Stude¬
