222
remaade, end den, som baade J og jeg have væ¬
ret anførte til i vores Ungdom.
Siden det er Moden, Fetter, sagde den
Gamle, at en Adelsmand skal studere, maae J
raade derfor; thi jeg har længe været kied af det
Pedanterie. Nogle tusinde Rigsdaler vil jeg
endnu vove; kan min Søn lære noget, er det got,
hvis ikke, kan jeg taale at miste dem. J lever
længer med ham end jeg, og siden han bær Eders
Navn, saa skal J og have Æren deraf, om han
bliver til noget. Drengen har, som hans Hof¬
mester siger, Genie til alting; han veed allerede
alt, hvad jeg har lært, og siden han er den ene¬
ste, maae jeg vel bestemme ham til det Civile.
Det blev altsaa besluttet, at han skulde reise, at
han skulde være tre Aar i Gottingen for at stude¬
re Lovkyndigheden, Statskonsten og Historien,
et Aar i Geneve, for at øve sig i det Franske
Sprog og i de skiønne Videnskaber, og siden be¬
søge nogle af de fornemste Stæder i Europa, for
at lære at kiende Verden. Vi leve i Tider, sag¬
de vores Adelsmand tilsidst, da man agter Vi¬
denskaberne, og de ere endnu ikke saa almindelige
hos os, at J kunde befrygte, at et ungt Menne¬
ske af Stand og Midler, som har lagt sin Tid
vel an, ikke skulde finde Leilighed nok til at giøre
Fædrenelandet Tienester, og Familien Ære. An¬
