227
smukke Læsere ere uden Tvivl af samme Tanker,
at det var Umagen værd at bevise, at Fornuften
virkelig kan have Deel i de Handlinger, paa hvil¬
ke de anvende saa stor en Deel af deres Tid.
Til et Forsøg, vil jeg denne Gang anføre
nogle Grundregler, efter hvilke Læseren kan døm¬
me om Mueligheden og Visheden af denne Konst.
Min Tænkemaade er maaskee ikke mathematisk
nok, og min historiske Kundskab om alle Foran¬
dringer af Moder ikke saa stor, som den burde
være, for at bringe alle Sandheder paa engang i
saa ordentligt og fuldstændigt et System, at man
kunde læse over den Konst ved Academierne med
den samme Lykke, som man paa nogle Steder har
læst over Forskiererkonsten. Jmidlertid haaber
jeg, at man for Kiønnets Skyld, som har beri¬
get denne Deel af den menneskelige Kundskab med
saa mange Opfindelser, indrømmer den en Plads
iblant de smukke Konster, i Henseende til hvilke
de Lærde endnu ikke ere enige, om de ere Viden¬
skaber eller ei, og til hvilket af de fire Faculteter
de skulle henføres.
1. Grundsætning.
Da al Fuldkommenhed bestaaer i en Over¬
eensstemmelse, og der i den menneskelige Natur
er noget uforanderligt, som ikke er underkastet vo¬
res frie Villie, saa maae alt det øvrige, som vi
