229
i deres Klædedragt at trodse Naturen, at dræbe
sig selv, og at ødelegge Staten ved at forbruge ,
fremmede Ting, som Naturen har nægtet dem.
2. Grundsætning.
En alt for stor Lighed opvækker Kiedsom¬
melighed, Mængden af Forandringerne giør, naar
de ere overeensstemmende, Fuldkommenheden
større; men denne Overeensstemmelse maae ikke
være alt for umerkelig. Det er derfor ingen al¬
mindelig Skiønhedsregel: At alting skal være li¬
ge paa begge Sider. Det lader ikke vel, at alle
Prydelser staae snoerret efter Næsen, at alle Blom¬
ster, Baand, Kruser og Folder legges i Paralle¬
ler eller rette Vinkler. En Blanding af Farver,
som ikke ere alt for stridige, og en utvungen Sam¬
mensættelse af adskillige Prydelser behager Øiet;
men evige Kruser og en Blanding af alt for man¬
ge og stærke Farver ere heslige.
3. Grundsætning.
Der er noget foranderligt i ethvert Men¬
neskes Gestalt, som giør, at det samme ikke klæ¬
der alle. At ville alt for nøie binde sig til antag¬
ne Regler, og i alle Ting klæde sig efter Moden,
er derfor med Villie at giøre sig selv heslig. En
Petitmaitre, en Skiønhed, som er i Moden, kan
giøre alle deres Medbeilere latterlige, dersom de
