232
Jeg er en gammel Ungkarl, som har arvet
saa mange Midler efter mine Forældre, at jeg
kan leve uden Tienester. J min Ungdom reiste
jeg, ikke saa meget for at studere, eller giøre mig
beqvem til noget Embede, som fordi det var Mo¬
den her i Landet. Jeg har været i de fornem¬
meste Stæder i Europa, og havde den Lykke at
blive antagen i alle de Selskaber, hvor man kan
lære at kiende Verden. Denne har været min
eneste Skole; alt hvad jeg veed, har jeg lært af
Omgang, og derved bragt det saa vidt, at jeg
kan tale om alting, dømme hastig om et Menne¬
skes Caracteer, og omgaaes alle Folk saaledes,
at de holde mig for en Mand af Jndsigt og Smag.
Jeg kiender de fleste Bøger uden at have læst dem,
og jeg veed, af Omgang med Forfatterne, at for¬
tælle saa mange Anecdoter om deres Hensigter,
bifald og Tænkemaade, at man holder mig for
at være meget stærk i den lærde Historie og i de
smukke Videnskaber. Det alvorligste Arbeide,
som jeg min Livstid har havt, har været at besøge
Skuepladsen, og at erkyndige mig om alle de
Critiker, som bleve fældede over ethvert Stykke,
saa ofte det blev opført. Derved har jeg for¬
skaffet mig saa fiin en Smag, at den mindste Tan¬
ke eller Bevægelse, som strider mod Reglerne,
rører mig strax, uden at jeg kan sige hvorfor. Nok
er det, jeg har erhvervet mig ved en lang Erfa¬
