234
af hvilke nogle vare saa latterlige, at de ikke kun¬
de opføres paa en Skueplads, af Frygt for at
ansees for unaturlige. Kort sagt, jeg fandt et
Stykke af en Comoedie i enhver Krog, og Ma¬
sker nok, men ingen offentlig Skueplads.
Af Mangel paa anstændige Fornøielser for¬
faldt jeg, imod mine virkelige Tilbøieligheder, til
to Laster, af hvilke den ene gjorde mig til en Fien¬
de af mig selv, og den anden til en Menneskeha¬
der. Jeg deelte Tiden imellem at spille og bagtale
Folk. Den halve Deel af Dagen fordrev jeg i den
dybeste Taushed, for at agte paa Kort og Ter¬
ninger, og naar jeg lukte Munden op, var det
alene for at afskildre en af de selsomme Figurer,
som jeg nylig havde seet, med et Træk, som jeg
laante af et Skuespil. Tænk, min Herre,
hvilken Fornøielse det maatte være for mig, at
høre den Tidende, at man i Kiøbenhavn vilde op¬
rette en Skueplads. De første Prøver vare lyk¬
keligere end jeg havde ventet, og hvor store Feil
jeg end fandt i Sammenligning med hvad jeg hav¬
de seet paa andre Steder, gjorde jeg mig dog et
stort Haab om mine Landsmænd. Det varede
ikke længe, førend Smagen gik saa vidt, at man
væmmedes ved mange af de Stykker, som vare
forestillede med stort bifald paa den gamle Skue¬
plads. Man oversatte adskillige Stykker af de
berømteste Forfattere, og jeg saae med stor For¬
