247
begge Sprogene, tillige med et Forslag, hvorle¬
des det ene Sprog kunde uden at tabe noget lem¬
pe sig efter det andet, og berige sig med dets O¬
verflødighed? Mig synes, at næst et oprigtigt
og bestandigt Venskab imellem begge Nationer,
som er grundet paa fælles Fordele, kunde der ikke
optænkes noget, som var beqvemmere til at sætte
dem i Ligevægt med andre slebne Folk.
No. 33.
Mandagen den 11 Mai 1761.
A¬
t de dyrebareste Sandheder af Religionen of¬
te ikke røre Menneskene saa meget som de
burde, kommer for en stor Deel af de samme Aar¬
sager, som giøre os følesløse ved de prægtigste
Vidnesbyrd, som Skaberen har efterladt sig i
Naturens Rige. Vi ere saa vante til begge, at
de ikke meere opvække Forundring.
Det mindste af alle levende Dyr indehol¬
der lige saa store Beviis af Guds Almagt, som
alle Underværker. Disse vare fornødne til at
bestyrke en Lærdom, der blev prædiket for et Cre¬
atur, der er saa sandseligt som Mennesket. En
