248
Afvigelse fra Naturens sædvanlige Orden gjorde
ved dens Selsomhed mere Jndtryk paa Sielene,
end det herligste Syn, som vi see daglig for vore
Øine i en Verden, hvori saa mange Millioner Væ¬
sener virke efter uforanderlige Love, som ere grun¬
dede i deres Natur, og saa overeensstemmende
med det Heles Beste, at vi behøve kun at see, for
at finde overalt i Naturen den uendlige Eenhed,
som er Grunden til alle dens Virkninger. Det¬
te Syn rører os ikke, fordi det er sædvanligt;
dersom vi daglig saae Døde opstaae, skulde vi
tilsidst blive lige saa vante dertil, som til Solens
Op= og Nedgang. Lad os engang forestille os,
hvad de første Mennesker have følet, da de saae
Verdens Lys første Gang skiule sig under vores
Øiekreds. Den første Morgenrøde og det for¬
ste Foraar har vel ikke sat dem i mindre Forun¬
dring, end om de havde seet en Død komme til
Live igien.
Dersom de Vidnesbyrd om Gud, som paa
saa følelig en Maade røre vore Sandser, ikke giø¬
re stærkere Jndtryk paa os, naar vi blive vante
dertil, er det da Under, at Sandheder, som ik¬
ke kunne fattes uden af Sielens høiere Kræfter,
Kræfter, der i Mennesket ere saa svage og ind¬
skrænkede, at disse, siger jeg, just ved deres dag¬
lige og jevnlige Jgientagelse kunde tilsidst blive
os saa bevante, at vi ere blinde og følesløse i Hen¬
